Tre danske spilproduktioner er kommet med blandt de nominerede ved uddelingen af årets IndieCade-priser.
Det første af de nominerede spil er det allerede prisvindende Stilstand fra Niila Games og tegenserieskaber Ida Hartmann, som bl.a. snuppede hovedprisen “Most Amazing Game” ved uddelingen af Amaze-priserne tidligere på året.
Derudover er der nomineringer til Aalborgensiske Bedtime Digital Games, som er nominerede med deres kommende Figment 2: Creed Valley, som oprindeligt var planlagt som en DLC til det oprindelige Figment, så blev det til en Spinoff, og så til en fuldfed efterfølger, der er planlagt til udgivelse senere i år.
Og endelig er der også en nominering til et af årets afgangsspil fra DADIU-uddannelsen, hvor spillet Cai Cai Balão har fundet vej til listen over de nominerede spil. Tidligere på året modtog Cai Cai Balão også hædrende omtale på The Independent Games Festival.
Se den komplette lliste over IndieCade-nominerede her: https://anywhere.indiecade.com/nominated-games/