De er ikke ude endnu, men to nye danske spil har i den seneste uge fundet vej til Steam, hvor de kan begynde at samle wishlists og forberede sig på den endelige udgivelse. Begge spil kommer fra solo-udviklere og er de respektive udvikleres debutspil.
Første spil er Godstone fra udvikleren Demented Plant. En 2D rouge-like dungeoncrawler, hvor man skal kæmpe sig vej til titlens ‘godstone’ som én af fem forskellige troldmænd, mens både store og små monstre stiller sig i vejen.
Og der er adskillige lighedstegn med det andet nye dansk spil på Steam, STROLL. Som *også* er en 2D rogue-like dungeoncrawler, men denne gang med zombier og skydevåben, frem fro orker og magi. STROLL kommer fra enmandsudvikleren Stig Christensen.
Ingen af de to spil har en endelig udgivelsesdato endnu.