Helt tilbage i 2013 stod enmandsudvikleren fra det sydfynske øhav, White Cat Games, bag visual-novel spillet Blue Rose. Men nu har den kreative hovedkraft bag, grafiker og spiludvikler Lonnie Brandt, fundet tid til at opgradere spillet med ny grafik i høj opløsning, ændringer i manuskriptet, nyt brugerinterface og fejlrettelser.
Opgraderingen er gratis for allerede eksisterende ejere af spillet på Steam eller Itch.io, mens nye brugere må betale en dog behersket pris for at opleve den nye udgivelse, som har fået titlen Blue Rose Reprise.
Spillet er tilgængeligt på Steam her og Itch.io her.