Så er Light Brick Studios debutudgivelse, Builder’s Journey også at finde på Microsofts konsoller. I dag er spillet blevet frigivet til køb på både den efterhånden aldrende Xbox One, og den nye generations Xbox series X og Xbox series S. Spillet var i forvejen ude på iOS, pc, Mac og Nintendo Switch.
Udviklerne bag spillet, det københavnske spilstudie, Light Brick Studio, blev tidligere i år frikøbt fra LEGO-koncernen med en investering fra investeringsfonden LEGO Ventures.