Der var hæder og ære til IO-Interactive, da Golden Joystick-prisen blev uddelt i går aftes. Her blev IO-Interactives seneste udgivelse, HITMAN 3, kåret som årets bedste pc-spil. Golden Joysticks bliver uddelt på baggrund af brugerafstemninger, så prisen vidner om stor popularitet for IOs nyeste epos i Hitman-serien.
Golden Joysticks er Verdens næstældste spilpris, og er stadig blandt de mere betydningsfulde priser på verdensplan. Golden Joysticks har været uddelt siden 1983. Kun Arcade Awards-prisen er ældre.
Se IO-Interactives takketale for prisen her.