Tidligere på ugen frigav den svenske brancheforening for spiludviklere, Dataspelsbranchen, de seneste tal for den svenske spilbranche – og det er imponerede tal de kan fremvise. Ikke bare i løbet af det seneste år, hvor omsætningen hinsidan er steget yderlige 41% til ikke mindre en 26 mia. danske kroner.
Men endnu mere imponerende er det, hvis man anskuer udviklingen i et tiårigt perspektiv. For på blot ti år er det lykkedes for den svenske spilbranche at vokser fra en omsætning på 900 mio. kr til de førnævnte 26 mia. kr. Det svarer til en vækst over perioden på næsten 2900%, og sætter de pæne årlige stigninger i den svenske spilbranche ind i en sammenhæng, hvor man for alvor kan se, hvilket erhvervs- og kulturmirakel vi reelt er tilskuere til få kilometer fra den danske hovedstad.
Baggrunden for den enorme vækst skal findes hos det selvforstærkende harmoniske økosystem der er opstået omkring spilbranchen i Sverige. Det er der flere årsager til, men jeg vil pege på de tre elementer, som jeg tror er de mest afgørende for det svenske spileventyr.
A. Er velfungerede investerings og startup-miljø
Den svenske spilbranche er utroligt dygtig til at skabe successfulde spil-startups – og det mener jeg, at der er to primære årsager til. For det første er der i Sverige en tendens til, at startups stiftes af erfarne folk, der bryder ud af de større selskaber, efter at have oparbejdet erfaring her over nogen år. Dette betyder, at startups’ne bliver ledet af folk der allerede har erfaring og netværk i branchen, og dermed har de allerede fra starten af større chance for at lykkedes, og har også lettere ved at tiltrække investeringer. Derudover bryder mange ud og bliver selvstændige efter at de måske har haft en succesfuld exit i deres oprindelige firma, og dermed kan de også selv tage penge med til deres nye projekter. Derudover er der i Sverige generelt, og i spilbranchen i særdeleshed, en anden investeringstradition end i f.eks. Danmark, hvor man er langt mere indstillet på at få sine penge ud og arbejde, hvilket har øget mængden af risikovillig kapital på feltet.
B: Praktisk orienterede uddannelser
Særligt Game Assembly i Malmö er blevet en spiluddannelse, hvis kandidater efterstræbes af virksomheder i hele regionen – også de danske. Som resultatet af et samarbejde med en række spilvirksomheder i Malmö, er Game Assembly skræddersyet til at levere produktionsklare kandidater til branchen, og skal ikke som eksempelvis i Danmark passes ned i en eksisterende universitets- eller datalog-skabelon, hvor man må hugge en hæl og klippe en tå, og desuden ofte han en overvægt af teoretisk viden fremfor hands-on erfaring. Desuden understøtte dette undervisningssystem også investeringsmodellen i Sverige, da forventningen er, at man går ud og får et job i en eksisterende virksomhed, og ikke som vissse steder i Danmark, hvor der er en forventning om at de studerende går direkte ud og starter egne virksomheder.
C: Samarbejde & offentlig støtte (men ikke kun penge)
Sverige har ikke, som i Danmark, et konkret spilstøtteprogram. Men til gengæld er der andre former for støtte og tilpassede rammebetingelser som hjælper branchen. Eksempelvis i Malmö, hvor byen og regionen er gået sammen med den lokale branche og har skabt Game Habitat, som på få år har gjort spilbranchen i Malmö større en den samlede danske branche. Det relevante er her, at støtte også kan have mange andre former end penge – det kan også være anderkendelse og lydhørhed fra politisk hold.
Det ovenstående kan jo stå som en inspiration til, hvis der en dag skulle opstå en interesse fra politisk side for, at gå i Sveriges fodspor. Ikke med forventningen om, at man fra statslig side skulle løse alle problemerne – for det er urealistisk. (Og erfaringerne fra Norge viser også, at blot at hælde flere støttekroner i måske ikke er den bedste måde at skabe en større branche på). Men som en strategisk målsætning og en model for, hvor man kunne komme hen i samarbejde med branchen, kunne det sagtens være et forbillede.
Sverige har gjort det – men der er ingen der siger, at det ikke også kunne blive til et dansk eventyr.
Læs hele rapporten med de seneste svenske tal her