På Kulturnatten i København får Medierådet besøg af to danske spiludviklere: Triband og Bedtime Games.
Triband er skaberne af ‘What the golf?’ – golfspillet for folk der hader golf. Spillet er en mildt sagt humoristisk dekonstruktion af golfspillet, der drives ud i de mest absurde konstruktioner man kan forestille sig. What the golf? er i dag ude til iOS, pc og Nintendo Switch.
Bedtime Games’ Creed Valley er et musikalsk eventyrsspil, som foregår inde i det menneskelige sind. Man skal som Dusty løse gåder og bekæmpe mareridt, som har skabt kaos i Creed Valley. Spillet udvikles af Bedtime Digital Games.
Udover at møde de to danske spiludviklere er der også mulighed for at opleve VR-spil som Beat Saber og VR-filmen ‘Space Safari’.
Hvor og hvornår?
Besøg Medierådets gamerhjørne på Kulturnatten 15. oktober kl 18.00-21.00.
Adresse: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Mere info: https://www.medieraadet.dk/medieradet/nyheder/proev-virtual-reality-og-fede-danske-spil-paa-kulturnatten